|
Pressemeddelelse
Danmarks Biblioteksforening
30. marts 2010
Biblioteker, valg og visioner
Danmarks Biblioteksforenings har netop afholdt årsmøde i Esbjerg for flere end 400 kulturpolitikere, biblioteksfolk og andre interessenter.
På årsmødet blev foreningens hidtidige formand Vagn Ytte Larsen (A), genvalgt for en ny 4-årig periode.
”Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte arbejdet med at sætte folkebibliotekerne øverst på dagsordenen – et arbejde som foreningen har prioriteret meget højt i hele den forgangne valgperiode” siger foreningens genvalgte formand.
Danmarks Biblioteksforenings 1. næstformand Hanne Pigonska (V) blev ligeledes genvalgt for en ny 4-årig periode. ”Med de nye anbefalinger for bibliotekerne i vidensamfundet bliver det fire meget spændende år der venter forude, og jeg glæder mig personligt rigtig meget til at fortsætte kampen for at få det gjort tydeligt for alle hvilken helt central rolle bibliotekerne bør spille i vidensamfundet” udtaler Hanne Pigonska.
Foreningen 2. næstformand, publikumschef på Aalborg Bibliotekerne Kirsten Boelt, som tiltrådte posten midt i sidste valgperiode blev også valgt for den kommende valgperiode.
Årsmødet var en succes på alle måder. Den helt nye rapport om bibliotekerne i vidensamfundet, udgivet af et udvalg under Kulturministeriet, blev diskuteret grundigt. Rapporten lancerede en nyskabelse, hvor visionen for en samlet indgang til Danskernes Digitale bibliotek blev fremlagt. Foreningens årsmøde var startskuddet til at man begynder at udforme den vision, der sikrer den samlede indgang til alle de digitale ydelser og materialer – så man kun behøver ”handle et sted” når man vil bruge bibliotekernes mange tilbud på nettet
På årsmødet blev visionerne for fremtidens biblioteker blev debatteret ivrigt, blandt andet med deltagelse af medlemmer af Folketingets kulturudvalg. Desuden blev bibliotekernes nye fælles børnesite pallesgavebod.dk officielt præsenteret sammen med en række spændende indlæg fra nationale som internationale oplægsholdere.
Til næste år finder årsmødet sted i Helsingør, på det til den tid helt nye Kulturværft.
For yderligere oplysninger, kontakt
Formand Vagn Ytte Larsen, tlf. 2178 9383
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230
|