|
|
| |
|
|
Læsernes bogpris 2005
Afstemningen om Læsernes bogpris 2005 er afsluttet, og med mere end 28% af stemmerne, eller mere præcist 1901 stemmer, er Bjarne Reuter kåret som vinder af prisen.
Læsernes bogpris er indstiftet af Danmarks Biblioteksforening og landets folkebiblioteker sammen med Berlingske Tidende. Prisen på 50.000 kroner blev overrakt på Danmarks Biblioteksforenings årmøde i Odense den 3. marts 2005.
Motiveringstalen for Bjarne Reuter »
Bjarne Reuters takketale »
Berlingske Tidendes artikel fra overrækkelsen »
De nominerede var
Jens Blendstrup: Gud taler ud
"Fint, sjovt og kærligt romanportræt af en far. Har alle ingredienserne til opgør og hængemuleri, men er skrevet med højt humør og sprogligt vrid"
|
Camilla Christensen: Paradis
"En roman om haver. Om tulipanmode og skvalderkål. Og om hvordan mennesker holder hinanden i skak. Eller skaber øjeblikke af skønhed sammen"
|
Jette Drewsen: Det inderste råstof
"En stilfærdig og stolt rejsebog. Om at rejse i ørkensporet af smukke nomademænd og nå frem til en medsøsterlig undersøgelse af sit eget køns vilkår blandt tuaregerne"
|
Bent Jensen: I begyndelsen
"En stærk, mørk og mærkelig bog. Erindringer, måske med en knicspids fiktion. Går helt ind til benet af eksistensen"
|
Erling Jepsen: Frygtelig lykkelig
"Højer ved Vadehavet kommer på det litterære danmarkskort i denne historie om en landbetjent. Ren magi, også af den kulsorte slags"
|
Christian Jungersen: Undtagelsen
"Sandwicher læseren mellem fakta og fiktion, mellem kontorintriger og folkemord. Det er en fryd og samtidig er det forbandet uhyggeligt"
|
Janina Katz: Drengen fra dengang
"Gribende roman om skyggerne fra Auschwitz. Og om at finde sig til rette i livet, når man har mistet sin fortid og derfor har svært ved at vende sig mod fremtiden"
|
Peter Øvig Knudsen: Birkedal.
"For første gang i historisk litteratur en intim skildring af danske Gestapo-folk. Så tæt skildret, at de bliver mere end mordere og bødler"
|
Johan de Mylius: Forvandlingens pris. H.C. Andersen og hans eventyr
"En tæt og besnærende rejse ind i H.C. Andersens digteriske univers. Vi møder digteren i hans egne eventyr og historier"
| | | | |