Folkebiblioteket og det moderne samfunds udfordringer

Af Birgit Sørensen, stadsbibliotekar i Lyngby-Taarbæk

"... der er stadig mere omtale i Stig Rossen på Store Torv i Lyngby Storcenter end i udlånsrekord på Stadsbiblioteket..."

Frederiksborg Amts Biblioteksforening havde sat fremtiden på dagsordenen, da de holdt deres efterårsmøde på Rungstedgård d. 19. november 2003.

Titlen på efterårsmødet er gengivet i denne artikels overskrift og med fire indfaldsvinkler skulle deltagerne gives et grundlag for deres egne visioner om bibliotekernes rolle nu og i fremtiden. Emnet skulle

– ses ud fra en nyuddannets synsvinkel – repræsenteret ved Anna Schou Fougt, cand. scient.
   bibl. fra 2003
– ses ud fra sociologen og forskerens synsvinkel – repræsenteret ved Henrik Dahl
– ses ud fra biblioteksforskerens synsvinkel – repræsenteret ved Dorte Skot-Hansen,
   Danmarks Biblioteksskole
– og ses ud fra politikerens synsvinkel – repræsenteret ved byrådsmedlem Jørn                
   Rye Rasmussen, Silkeborg.

De fire indfaldsvinkler skulle give den nødvendige bredde i billedet, men uden at røbe indholdet for meget kan det godt allerede som indledning afsløres, at de fire supplerede hinanden på en måde, så man næsten kunne tro, at de havde haft et møde om et rundt bord på forhånd. Uenigheder var der – bevares – men helhedsbilledet og det puslespil, som de fire oplæg var hver en brik af, passede så godt sammen, at opsamlingen efter de fire oplæg var en forholdsvis nem opgave.

At der stadig ville være behov for et bibliotek, som man kunne gå ind i, gå rundt i, opholde sig i var centralt for alle foredragsholdere, ikke blot båret af en nostalgisk romantisk følelse for institutionen, men begrundet med de reelle behov, som analyser fra forskellige vinkler kunne give. Anna Fougt startede godt nok sit indlæg med at ryste folk lidt med sin “Videnklub” – den virtuelle og privatfinansierede informationsforsyning med betalt udbringning af materialer, når de ikke lå på nettet. Hendes scenarier, som også rummede den bestillingscentral, som nogle biblioteker efter bibliotek.dk synes de er blevet, havde dog fokus på Multibiblioteket, det offentlige samlingssted, hvor man ved hjælp af personalets ekspertise kunne få den service og den adgang til alverdens information, som det moderne samfund kræver.

Var det så, hvad Henrik Dahls fremtidige bruger ønskede sig? – Ja, Henrik Dahls “glasmenneske” – hårdt, men alligevel skrøbeligt – eksemplificeret ved den 10-årige søn, som ustruktureret søgte rundt på nettet – var et menneske, som var i bestandig søgen. Dynamisk søgen efter identitet, efter information, efter inspiration og surfende rundt – ikke kun på nettet, men i tilværelsen efter viden til opbygning af den identitet, som i det moderne samfund ikke er noget, man er født med. Bibliotekernes rolle er den traditionelle blot med de nye medier, altså at hjælpe den søgende – inkl. den 10-årige – til at finde den rigtige information til den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Lyder det bekendt?

Det offentlige frirum
Det var ikke lige sådan Henrik Dahl formulerede sætningen, det gjorde imidlertid Dorthe Skot-Hansen, som netop brugte den gamle formulering til at udtrykke det samme som Henrik Dahl, nemlig at bibliotekernes rolle som det sted, hvor man kan få professionel hjælp til at finde vej i junglen af information, ikke bliver mindre, tværtimod. Hun koblede det så sammen med Anna Fougts Multibibliotek samt en række udenlandske undersøgelser, som viser et behov for møde- og værested, et sted, hvor den lokale identitet kan fremmes, lokalsamfundets samtalekøkken kan man sige. Biblioteket er umiddelbart indlysende som “Det 3. sted” – stedet mellem arbejdsplads og hjem, hvor man uforpligtet kan mødes – “det offentlige frirum” med Torben Bech Jørgensens formulering.

I det afsluttende indlæg fra Jørn Rye Rasmussen blev de politiske linier trukket op. At han var positivt stemt for bibliotekerne var klart, men det blev også sagt med rene ord, at det ville være nødvendigt at sende nogle hellige køer til slagteri, hvis det gode renommé skulle bevares. I den politiske virkelighed er det indtægtsdækket virksomhed, samarbejde med private – inkl. finansiering – åbenhed overfor andre institutioner og faggrupper mm. der skal vise, at bibliotekerne ikke lever i fortiden.

Bibliotekernes rolle i fremtiden
Hvad var det så for et samlet billede de fire indlæg tegnede: Det var et billede af mere differentierede biblioteker, formentlig færre, som i et udbygget og fordomsfrit samarbejde både med andre institutioner og med private interessenter er teknologiske og informationsmæssige knudepunkter i kommunerne. De indgår aktivt i løsning af de lokale opgaver, hvad enten det drejer sig om kultur, uddannelsesservicering eller sociale opgaver f.eks. i forbindelse med integration, og de markerer sig selvbevidst som de specialister i information, som de rent faktisk er.

Der var ikke mange, der troede på, at bibliotekerne ville blive opretholdt pga. deres rolle som billede på den lokale identitet – romantik blev der sagt. At kultur er effektiv profilering ved ethvert indkøbs-center eller stormagasin i dag, men der er stadig mere omtale i Stig Rossen på Store Torv i Lyngby Storcenter end i udlånsrekord på Stadsbiblioteket. Men der var også enighed om, at bibliotekerne stadig ville være en vigtig del af det offentlige tilbud – under forudsætning af at de fulgte tidens tendenser, i al deres forskellighed og med en stærk profilering

Jørn mente, at tiden står stille lige nu og giver tid til at finde de fremtidige modeller. Oplæggene og debatten tydede på det modsatte: At der sker så meget lige nu, at der er behov for diskussioner, temadage som den afholdte og hurtig stillingtagen til, hvad der er i spil, så beredskabet er klar, når man – som nævnt fra en deltager – med henvisning til diverse søgemaskiner skærer ned på bibliotekerne, selvom alle, der har forstand på det, ved, at hvert nyt søgeredskab giver ekstra behov for bibliotekernes ekspertise.