
Mange små folkebiblioteksfilialer har drejet nøglen om de sidste ti år, og der er en voksende interesse for at udnytte de kommunale ressourcer bedre ved at lægge skole- og folkebibliotek sammen. De seneste år har vi kaldt de sammenlagte biblioteker kombibiblioteker. Betegnelsen kombibibliotek er dog ikke længere tidssvarende, da den kun angiver, at der er tale om et kombineret bibliotek i et fælles fysisk rum.
På konferencen "Fang fremtiden" den 6. december på Hindsgavl Slot præsenterer vi en ny "kogebog", hvori vi beskriver vores idé om det integrerede bibliotek. Kogebogen er et værktøj, som ruster kommunalpolitikere landet over til at træffe kvalificerede beslutninger i forbindelse med valg af biblioteksstruktur i de nye storkommuner.
Det integrerede bibliotek opfatter vi som et rum, hvor folke- og skolebiblioteket får nye roller i den kommunale indsats for at sikre borgerne viden, adgang til kultur og aktiv deltagelse i demokratiet. Opgaver, som folke- og skolebiblioteket i det integrerede bibliotek både kan løse sammen, hver for sig og i samarbejde med andre aktører. Vi skal altså væk fra de rene lokalefællesskaber og med en ny biblioteksvariant skabe centrale institutioner i lokalsamfundet til gavn for borgerne.
Baggrund og program for konferencen (pdf): http://www.dbf.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2fFang_Fremtiden.pdf
Tilmelding: http://www.bf.dk/dk/F397A84C-5911-4B1C-822C-95A89379452F.htm?placement_name=body&add_content_id=EC45E4E2-7CE9-469F-AE1C-65F0236F930E |